Det endelige projekt: Vækkeur og pilledispensor

11287289_10153361410276649_471998689_n
Overvejelser ift. målgruppe

I dag har vi påbegyndt udviklingen af vores vækkeur. Vi er i gang med brainstorming over at kombinere et vækkeur med en pilledispensor. Først havde vi tanker om at udvikle et vækkeur specielt henvendt til aidsramte børn og unge, som skal tage deres medicin på meget specifikke tidspunkter. I den forbindelse kontaktede vi Aids-Fonden, hos hvem vi talte med Solveig Roth. Hun mente, at teenagere er de mest sårbare, eftersom de ikke har lyst til at skilte med deres sygdom. Denne målgruppe bruger som regel deres mobiltelefon som alarm, fordi de ikke ønsker at blive mindet om, at de er ramte. Desuden findes der en app inden for området, men denne er ikke særlig udbredt. Vi kontaktede også Læger uden Grænser, hos hvem vi har mailet med Hanne Klenk. Hende har vi ikke fået svar fra endnu. Til sidst interviewede vi Elsebeth Gravgaard fra Folkekirkens Nødhjælp. Vi besluttede herefter at holde vores fokus på vesten, eftersom medicin er sværere fremkommende i Afrika, og problemet er ikke større her, i forhold til at huske at tage pillerne. Ud fra vores research og brainstorm er vi kommet frem til, at vi ikke vil arbejde med målgruppen aidsramte unge, da kursets opgavebeskrivelse lægger op til at designe et vækkeur, og ikke et huskemiddel til at tage piller flere gange om dagen. Desuden kan det være en fordel at nå så mange mennesker som muligt. Herefter videreudviklede vi vores vækkeur.

11289513_10153361410216649_664178728_n
Brainstorm – form
11419959_10153361410106649_1744903660_n
Muligt doseringssystem
11377394_468689579957454_1800316012861103878_n
Alarm og dispenser adskilt

Vi ønsker at designe et vækkeur, som kan hjælpe personer med at huske deres piller, og vores målgruppe er bred. Den indbefatter helt almindelige mennesker, der ønsker at huske deres vitaminpille og fiskeoliepille, eller mennesker, eksempelvis ældre, der skal tage flere piller på én gang hver morgen. Vi ønsker desuden at muliggøre, at brugeren kan tjekke efter, om pillerne er taget. Dette problem kender vi fra vores bedsteforældre. Vi vil gerne dosere pillerne på uge- eller månedsbasis, så mennesker, der har brug for hjælp til at opdele pillerne, kan få dem med en uge eller måneds mellemrum. Efter vores brainstorm er vi på nuværende tidspunkt kommet frem til følgende koncept der udgøre tre trin: 1) Alarm ringer i soveværelset 2) Vedkommende er tvunget til at stå op af sengen og gå ud i køkkenet eller toilettet (hvor pilledispenseren er placeret). 3) Hånden stikkes ind under dispenseren, pillerne falder ud i hånden. Hånden bryder en laser, og hermed registreres det, at vedkommende er stået op, hvorfor alarmen i soveværelset afbrydes. Herfra forestiller vi os, at personen indtager pillerne, der er i hånden, og eftersom han/hun er i badeværelset eller køkkenet, er der mulighed for at tage et koldt glas vand fra hanen.

Første konceptskitse
Første konceptskitse lavet ved præsentationen

Vi synes, at denne idé er en forbedring af det originale koncept, idet vi sørger for, at vedkommende kommer op af sengen. Desuden har han/hun mulighed for at indtage et koldt glas vand, så på den måde har vi taget de input vi fik ved præsentationen af vores koncept til overvejelse. Vi ved, at vi skal bruge følgende komponenter: Til alarm: – Arduino – Antenne (til trådløs forbindelse) – Display til ur Til dispenser:  – Arduino – Steppemotor (gearing nødvendigt for at pillerne kan trækkes rundt af motoren) – Antenne (til trådløs forbindelse) – Laser og modtager – evt. serielkommunikation til wifichippen Vi har derudover udarbejdet følgende gantt-diagram, som vi planlægger at følge de kommende uger: 11303899_1604927489754920_1845210004_o

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s